I foreningens love, vedtaget på den stiftende generalforsamling torsdag d. 8. december 1949, hedder det i par.2:
Foreningens formål er at varetage Ø. Alling bys interesser såvel overfor de offentlige myndigheder som vedrørende de mere lokale forhold. Endvidere er det foreningens formål at bidrage til kulturel udvikling indenfor foreningens område, bl.a. ved hjælp af foredrag.
Og videre i par.3: Foreningen varetager for fremtiden de med hensyn til den offentlige belysning af Ø. Alling by følgende forpligtelser.
par.4 omhandler den årlige "Lysfest" som har til formål under festlige former og ved frivillige bidrag at tilvejebringe det økonomiske grundlag for belysningen i byen.

Samme år -1949- tændes de første gadelamper på Hovedgaden, - (det hed den dog endnu ikke dengang).
Og det var gadebelysningen, som de næste mange år kom til at præge foreningens virke.
Således blev belysningen udvidet og forbedret i flg. år: 1952 - flere lamper, 1953 - udvidelse, 1960 - 1 lampe ved parkeringsplads og 1 i hver ende af byen, 1962 - 1 lampe ved mejeriet, 1967 - udvidelse, 1969 - husstandsindsamling til fornyelse af lamperne igennem byen, 1974 - de nye gadelamper tændt i forb. med lysfesten. Og i protokollen nævnes det i 1978, at: gadebelysningen bliver løbende udbygget og forbedret.

Men der er andre ting at tage vare på som f.eks. gadeforholdene, som man interesserer sig meget for, og 1951 er Hovedgaden asfalteret, der er lagt fliser på fortovet og en parkeringsplads er anlagt langs Toftegaardens gårdsplads (nu Hovedgaden 30)
Farten gennem byen er blevet et problem i 1954 og det overvejes at sætte skilte op for at nedsætte kørselshastigheden.

Der er andre veje end Hovedgaden, som trænger til forbedring, således i 1964, hvor denne skrivelse sendes til Øster og Vester Alling Sogneråd.:
"Ved et den 30 oktober d.å. afholdt bestyrelsesmøde i Øster Alling Borgerforening fremkom der forslag om, at man burde ansøge sognerådet om snarest belejligt at sørge for, at det østre fortov fra Brugsen til Mejeriet bliver reguleret og belagt med fliser, fordi der nu, p.gr. af, at der ikke mere udsendes mælkevogn fra mejeriet til byens borgere, hvorfor husmødrene hver formiddag må møde på mejeriet for at købe konsummælk. Det blev enstemmigt vedtaget af bestyrelsen, at foretage denne henvendelse til sognerådet, bl. a. i betragtning af, at selve vejbanen fra brugsen til mejeriet en meget stor del af året er næsten ufarbar for folk med sko på, fordi den som regel er belagt med mere eller mindre fersk kogødning. Fortovet er ikke rar at benytte, når det ikke er belagt med fliser.
Under henvisning til foranstående anmoder Borgerforeningen herved sognerådet om snarest muligt at tage initiativet til at få det omtalte fortov reguleret og flisebelagt til almindelig glæde for alle byens beboere.

Ø. Alling den 7. novbr. 1964."

I forbindelse med kommunesammenlægningen skulle alle gade og veje navngives. I Øster Alling blev disse navne givet på den årlige generalforsamling 1971.

Foruden "Lysfesten" i september byder året på andre lejligheder for Borgerforeningen til at skabe fornøjelse og fest for dens medlemmer, byens borgerne.
St. Hans aften arrangeres der fest på sportspladsen ofte med sang, folkedans og optræden af skolebørn, indstuderet af læreren og lærerinden, samt med bål, båltale og servering.
Omkring 1960 blev der ligeledes opført dilettant med voksne aktører. Fra 1973 besluttede man at fortsætte med dilettant hvert år og fra 82 blev dette ændret til et samarbejde mellem flere foreninger.
Fra 1971 kom "Julestuen" og ved den første af slagsen talte Jacob Højlund om gamle juleskikke.
Foreningens Jubilæer markeres, således i 1979 kombineret med en tilflytterfest.

Teaterture kom også på programmet, samt et par udflugter til hovedstaden.

Den 9. april 1954 afholdtes der præmie-wist for damer. Dette blev annonceret med følgende vers:
For damer der føler sig ene og trist
arrangeres i Øster Alling Præmie-Wist
og er De i spillets mysterier interesseret
så ring til 1 eller 7 og bliv nummereret

NB. Mænd kan ikke deltage.

Der var omkring 70 deltagende damer både fra byen og en stor del af oplandet.

Til forbedring af økonomien blev der med mellemrum arrangeret loppemarkeder.
For at gøre de festlige stunder endnu festligere fik man i 1979 en flagalle med hjælp fra "Danmarkssamfundet". og 1985 fik foreningen en fane fra nævnte samfund.

Også byens forskønnelse tager foreningen vare på. Således blev der i 1963 plantet roser ved genforenings-anlægget (på en bevilling fra sognerådet), i 1984 plantes en blodbøg ved samme anlæg og i 90erne plantes der 2 træer ved hver af byens indfaldsveje

Af hensyn til folks sikkerhed - eller mangel på samme-, forsøges det at løse problemet med de løsgående hunde, som i 1975 optælles til at være i alt 9. I løbet af de følgende 5 år blev problemet ikke mindre, men det vedtoges, at noget sådant kan Borgerforeningen ikke tage sig af.

1980 går Borgerforeningen ind i kampen for at bevare den kollektive trafik gennem byen, men forgæves. I 1990 er det slut med busdrift fra Ø. Alling. Dog kan man køre med skolebus til Auning - i skoletiden.
Hvad der heller ikke blev realiteter var et kulfyret varmeværk samt et møllelaug.

Borgerforeningen har hyppigt været talerør til kommunen i forbindelse med udbygning af de nye kvarterer i byens sydlige del.

1986 snakkes der om sammenlægning af Borgerforening og Forsamlingshus. Siden 1974 har man afholdt generalforsamlingerne i fællesskab.
1990: Foreningen er tæt på nedlæggelse, men reddes.
Fra og med 2001 hedder foreningen "Øster Alling Forsamlingshus og Borgerforening".

Udover de her nævnte aktiviteter og opgaver har der været utallige andre i det godt og vel halvt hundrede år foreningen har været "sin egen"; men også i sin nuværende skikkelse kan den være til gavn og glæde for byen og borgerne.