Ø. Alling mejeri blev oprettet i 1890, før den tid drev ølbryggeren i Ring mejeri for egen regning.
En gruppe landmænd enedes om at få bygget et mejeri, og der nedsattes et udvalg til at få købt byggegrund, indhente tilbud på byggeri og maskiner samt optage et 20.000 kr. stort lån til dækning af alle udgifter til at få mejeriet i gang. Mødet afholdtes d. 27. juli og udvalget bestod af flg.:
J. Rasmussen, Ø. Alling
V. Brasch, Ø. Alling
H. P. Andersen, Ø. Alling
S. Laursen, V. Alling
L. P. Laursen, V. Alling
R. Frost, Hejlskov.

Allerede d. 24. november samme år kunne mejeriet tages i brug, og med udvidelser og ændringer er det de samme bygninger, der bruges i mejeriets historie.
1905 indrettes mejeribestyrerbolig og et badeværelse til brug for interessenter o.a., mod en mindre betaling.
1907 købes et mindre jordstykke og bygges ostekammer.
1911 udskiftning af damp- og kølemaskine.
1912 tilsluttes dampmaskinen en el-generator, som kan levere lys til hele mejeriet og brugsforeningen, et samarbejde der fortsatte helt frem til tyverne, hvor man fik el fra ARKE.
Forskellige forslag til total ombygning af mejeriet, forkastes af generalforsamlingerne, og man nøjes med ombygning af kedel- og maskinhus samt mindre ændringer. I stedet for udvidelser vælger man at fremstille KASEIN og sælge overskudsmælken til anden side. Leverandørkredsen udvides og indskrænkes i forståelse med nabomejerierne og mejeriet kan fortsætte uden de store omvæltninger til sit ophør.

1904 er der iflg. en tælling 1145 køer i mejerikredsen.

Der har været mange bestyrelsesmedlemmer gennem årene og det ville føre for vidt at nævne dem alle. Af formænd har der været følgende:
V. Brasch, Ø. Alling, 1890 - 1901
J. Rasmussen, Ø. Alling, 1901 - 1915
Kr. Jørgensen, Ø. Alling, 1915 - 1934
Poul Madsen, Ø. Alling, 1934 - 1936
Jens M. Rasmussen, Ring, 1936 - 1941
Poul Madsen, Ø. Alling, 1941 -
De lange formandsperioder er, bortset fra 1934, omkring Kr.Jørgensens død, bevis på et stabilt foretagende.

Af mejeribestyrere har der kun været tre. Som første bestyrer antoges en af deres egne, Kr. Rasmussen, der lige kom fra mejeriskole i Dalum, og han blev fæstet for en løn af 800 kr. for et år. Kr. Rasmussen var fuld af initiativ og supplerede sin indtægt ved at handle med cykler som var ved at blive almindelige. 1902 købte Kr.Rasmussen Elmegård i Ring, som han ombyggede og virkede på i mange år, var i flere perioder sognerådsformand og som sin sidste indsats den egentlige drivkraft ved oprettelse af kartoffelmelsfabrikken i Auning.
10. maj 1902 antoges mejerist Hans Buhl, Ålum som bestyrer for en årsløn af 100 kr., senere blev aflønningen i % af den modtagne mælk, og efter en lønkonflikt i 1915 er der blevet dannet organisationer og der bliver aflønnet efter lønskala. Buhl var bestyrer til sin død i 1944 og mange anerkendelser for mejeriprodukter vidner om et dygtigt virke.
Andreas Andersen var førstemejerist hos Buhl i mange år og blev valgt af generalforsamlingen til hans efterfølger, og han bevarede mejeriet som en god arbejdsplads til dets ophør i 1965.

Af økonomiske forbindelser er der mange. Som aftagere af smør nævnes først grosserer Kraunsø, Gylling, senere Odense Smøreksport, det sidste gav økonomiske problemer, men et avisudklip indlagt i protokollen viser, at al skyld senere blev betalt. Smørpris og salg forhandledes år for år, indtil mejeriet indmelder sig i Andelssmøreksportforeningen i 1909.
Fælles indkøb af foderstofler sker først hos købmænd, omkring århundredet dannes andelsforeninger for indkøb af foderstoffer, brændsel og maskiner som mejeriet tilslutter sig.
Krig og kriser afspejler sig også, 30 erne ved forskellige forslag om leveringsstop, hjemtagelse af valuta o.s.v. Smørlageret søges nedbragt ved at leverandørerne pålægges at hjemtage smør i forhold til deres leverance. Der anskaffes pasteuriseringsapparat for at kunne sælge sødmælk i detail, mælkekuskene pålægges at tage mælkeprodukter retur til leverandørerne.
Under første og anden verdenskrig købes store mængder tørv og brænde, men mejeriets beliggenhed gør, at der kan skaffes brændsel af god kvalitet. Oliefyr og eldrift indføres omkring 1950.

Ellers præges protokollen af forhandling om mælketure og bærepenge, anskaffelse af vogne, reparation, smøring og vedligeholdelse af disse. På en generalforsamling er vedtaget indkøb af en smørebuk, så vognene kan smøres ved mejeriet.
Bekæmpelsen af smitsomme kvægsygdomme er iværksat på mejeriets foranledning, ligesom der kunne tegnes forsikring mod tab ved mund- og klovsyge.
Da malkemaskiner blev almindelige sidst i 30 erne, blev der holdt et foredrag om hygiejne; der kunne købes rengøringsmidler. Fluebekæmpelse blev iværksat, samt forskellige andre foranstaltninger eftersom kvalitetskravene skærpedes.
Mange har søgt mejeriet om tilskud,- mindefonds, tuberkulosesanatorier o.l. I vinteren 1940 var der forslag om at yde en dags mælkepenge til Finlandshjælpen.

​

I 1967 blev mejeriet solgt til Arne og Else Wittrup. Der blev indrettet autoværksted i bygningen og som sådan fungerede det i henved 19 år.
Hermed kom del af matrikel nr. 13 igen i familiens eje, idet Arne var 5. generation efter fæstebonden Søren Rasmussen Thosti, som overtog den gamle gård i 1837.

På Sønderhald Egnsarkiv findes, foruden billeder af mejeriet, også en del arkivalier samt medaljer for smørfremstilling.

​

arkiv.dk | Indgangen til din Danmarkshistorie

​

ved udvidet søgning, vælg Sønderhald Egnsarkiv