Øster Alling Ægsalgskreds - No 422

Den 26. februar 1901 blev der i Øster Alling Forsamlingshus afholdt et møde med det formål at stifte en ægsalgskreds for Øster Alling og omegen.
Der var på forvejen blevet rekvieret love fra Dansk Andels-Ægeksport, en sammenslutning, som var stiftet 6 år tidligere med det formål, at forbedre eksporten af æg og sikre forbrugerne et førsteklasses produkt. Da hver kreds og igen hver producent i kredsen havde sit nummer, som blev stemplet på æggene, ville det altid være muligt at finde frem til, hvor et evt. fordærvet æg var produceret.
Man vedtog lovene som beskrevet fra D.A.Æ., kun med den ændring, at hele overskuddet foreløbig blev henlagt og at generalforsamlingen antog æggesamleren.
Bestyrelsen skulle være på 5 medlemmer og disse blev valgt: P. Andersen, Ø. Alling Mark som formand, forpagter J. C. Jensen, Liltved, skomager J. M. Jensen, Ø. Alling, lærer Andersen, V. Alling, P. Hald, Ring. Som revisor blev valgt P. Pedersen, V. Alling Mark og S. Søndergaard, Oustrup.
Til æggesamler valgtes H. P. Andersen. Der blev oprettet skriftlig kontrakt hvorefter han skulle have 1½ øre pr pund leveret æg at samle hos medlemmerne og køre til Auning station.

Den 14 marts holdt bestyrelsen sit første møde med disse punkter på dagsordenen:
1. Æggene betales af æggesamleren med 2 øre under D.A.Æ.s ugentlige notering.
2. Kontrakt med æggesamleren blev oprettet og underskreven.
3. Indsamling af æg skulle påbegyndes onsdag d. 20 marts.
4. Stempler og love blev omdelt.
5. H. P. Andresen skulle indsamle medlemsbidrag og betaling for stempler.
6. Gældsbevis til Ø.Alling Sparekasse på 500 kr. blev underskreven. Dette skulle forrentes og afdrages på 5 år.
7. Æggesamleren skulle føre hele foreningens regnskab.

I de følgende år blev æggesamleren antaget på en ekstraordinær generalforsamling, afholdt nogle uger før den ordinære generalforsamling.
Udover de faste punkter på dagsordenen så som beretninger og valg, var der for det meste, og især i begyndelsen, flere punkter at behandle og beslutte, enten på generalforsamlingen eller det efterfølgende møde.

1902   Et medlem havde fået en mulkt på 5 kr. hvoraf kredsen ville få det halve. For at holde kredsen skadesløs ville man beholde hans (medlemmets) overskud og hvis dette ikke var nok, måtte han betale resten.
Foreningen ville bruge op til 25 kr. på avlsarbejde. Der skulle indkøbes avlsdyr, som skulle udstationeres hos et medlem.
Det blev besluttet at skrive til flere hønseavlere med forespørgsel om deres hønsebestand og samtidig anmode medlemmerne om at give tilbud til (om) avlscenter inden næste møde, hvor det så ville blive besluttet, hvem dette skal overdrages til.
Avlscenteret blev senere overdraget til Kr. Mogensen, Ø. Alling under opsyn af lærer Andersen og skomager Jensen. Der blev indkøbt 7 høns og 1 hane fra N. K. Nymand i Ølgod og 4 høns og 1 hane fra Frederiksen, Strandbygård v. Nysted. Den første hane viste sig straks ubrugelig og døde snart efter.

1903  Der blev bevilget 20 kr. til et avlscenter for krydsninger.
Prisen for rugeæg blev sat til 1 kr. for 13 æg. Forkøbsret for foreningens medlemmer.

1904  Medlemmerne i Liltved skulle samle deres æg et bestemt sted i byen, i modsat fald ville æggesamleren blive fritaget for at hente æggene der.
Foreningen ville frafalde alle krav til Kr. Mogensen hvis han, når han med tiden skulle aflevere avlscenteret, leverede til foreningen 1 hane og 8 høns.
Foreningen blev tilmeldt “Foreningen for Danmarks Fjerkræavl” og man ville afholde en foredragsaften med konsulent Kornerup. - I forbindelse med næste generalforsamling.

1905  Æggesamleren blev tildelt en erstatning på 100 kr. da den vægt, han havde fået udleveret, viste sig at veje for rigeligt.
Husmand N. P. Pedersen i Ring blev belønnet med 25 kr. som påskønnelse for godt kontrol med sin hønsebestand. Avlscenterets bestand blev udvidet til 18 høns og 2 haner.
De følgende år blev avlsarbejdet yderligere udbygget og fremmet.

1906  Der blev holdt møde med konsulent Stenbæk. 30 tilhørere blev orienteret om hønseavl, primært om boligen. Konsulenten tilså desuden avlscenteret.

1907  Det blev foreslået, at æggesamleren skulle stille med gyldig kaution for 500 kr.
De herefter kommende æggesamlere stillede med to kautionister, eller i eet tilfælde med pant i en englod.

1908  Bager Sams’ (var æggesamler i 1 år) underskud skulle bl. a. dækkes ved salg af hans materiel.
Der ville ikke blive hentet æg hos Bertinus Rasmussen i de 4 vintermåneder (ingen årsag angivet, men sikkert på grund af vejforholdene).

1909  Formanden skulle fremover have en årlig løn på 50 kr.

1911  Et tab på grund af togstandsning, hvorved æggene kom for sent frem: 12,50 kr.
Bager Sams rykkes for afdrag på gælden.
Der kom med mellemrum en smule ekstra i kassen ved salg af gamle æggekasser.

1912   Beretning fra avlscenteret:
Solgt 123 æg til medlemmerne 87,60 kr. Leveret kyllinger 87,35 kr. Leveret æg til æggesamleren 80,93
brugt 43 æg i husholdningen 2,15
Der har været 13 høns i centeret.
Foderets værdi 85,82kr. Købt rugeæg 4,35 = 90,17
12 kyllinger mere 30,00 + 100,03 = indtægt 130,03 kr. minus 90,17 = 39,86 giver 3,07 pr. høne i overskud

1913   Det blev vedtaget at sælge hønsene (avlsdyrene) på auktion og dette indbragte som følger:
6 gul wyandotter og en lille do hane solgt til Mette Jakobseb for 13,- kr.
6 ældre italienere til skomager Jensen 7,50 kr.
6 yngre do til møller N. Nielsen 11,- kr.
1 do hane til Kr. Jakobsen 1,25 kr.
desuden 1-8 gamle æggekasser for 1,- kr. pr. stk.

Efter at avlsdyrene var blevet afhændet og centrene dermed afviklet var der ikke mange ekstra punkter på dagsordenen ved generalforsamlinger og bestyrelsesmøder.
I 1908 var overskuddet blevet henlagt og dette er måske fortsat en del år frem, men i 1924 udbetaltes et overskud til medlemmerne lydende på 10 øre pr. leveret kg. I 1929 og 1932 var det på 8 øre, i 1937 var det 7 øre og i 1935 på 9 øre.
1937 havde foreningen et tab på 36,85 på grund af sne. (man har sikkert ikke kunnet komme frem til leverandørerne eller til toget i Auning).
Og for at gøre ondt værre faldt prisen på æg ugen efter.

Årligt tilbagevendende punkt var løn til æggesamleren, som det fremgår i det følgende.

Der findes kun et års regnskab fra foreningen.
Dette regnskab er fra 1949 ved overdragelsen til brugsforeningerne.
Heraf fremgår det bl.a., at udbetaling til medlemmerne for indsamlede æg var 110.293,50 kr.
Der var udbetalt overskud på 2.421,76 kr.
Lønninger udgjorde 2.101,78 kr.
Desuden var der udgifter til tyveriforsikring 10,- kr. og en krigsforsikring 10,- kr.
Statsskat for året udgjorde 27,- kr. og honorar til regnskab samt annoncer var 53,85 kr.

På indtægtssiden var fra D.A.Æ., udover afregning, et rentebeløb på 3.471, 78 kr.

Kassebeholdningen ved årets slutning var 4.727,69 kr.


Ææggesamlere

disse var antaget til en betaling af
1901: H. P. Andersen 1½ øre pr. pund indsamlede æg
1902: forpagter Mads Madsen Ø. A. Kær 2 øre
1907: bager Sams 1½ øre
1908: S. Kr. Sørensen (Stoffer) Hejlskov 1 3/4 øre
Hans løn varierer gennem årene :
1909: 2 øre, 1912: 2 øre + 12 kr. til portøren,
1915: 25,- kr. ekstra om året, 1916: 50,- kr ekstra,
1918: løn 636,48, 1919: 700,- kr., 1920: 8 øre pr. kg., 1921: 6 øre pr. kg.,
1923: Rasmus Bossow 6 øre. Han skal stille med kaution for 2000,- kr.
Hans lønninger gennem årene:
1925: 7 øre pr. kg., 1926: 6 øre, 1927-29: 5 øre,
1931-32: 4 3/4 øre, 1933-39: 4 øre, 1940: 4 øre plus fast løn 100,- kr., 1941: 7 øre, 1942: 10 øre.
1943: Thorvald Nielsen Ø. Alling 10 øre
1945:10 øre med det forebehold, at det bliver 1500,- kr.
1947:1200,- kr. fast + 10 øre pr. kg.
1948- 49: Øster og Vester Alling brugsforeninger v. Jens Aage Kvorning og uddeler Frederiksen.
1950 overgår indsamlingen til de to brugsforeninger på betingelse af, at æggeregnskaberne ikke indgår i brugsens regnskab.
Foreningens kapital overføres til de to brugsforeninger i forhold til mængden af æg indsamlet i distrikterne i tiden fra marts 1948 til skæringsdagen.
Overskud for 1950 fordeles efter leveringen i 1950

Bestyrelsesmedlemmer

1901   P. Andersen som formand, forpagter J. C. Jensen, Liltved, skomager J. M. Jensen Ø. Alling,
          skomager J. M. Jensen Ø. Alling lærer Andersen, V. Alling,P. Hald, P. Pedersen og S. Søndergaard Oustrup som revisorer
1902   alle genvalgt
1903   P. Pedersen, V. Alling (i stedet for P. Hald) Vilhelm Bossow, Liltved (i.s.f. J. C. Jensen) Niels Nielsen, Ø. Alling, revisor (i.s.f. S. Søndergaard)
1904   P. Laursen (i.s.f. Vilhelm Bossow)
1905   skomager J. M. Jensen, revisor (i.s.f.Niels Nielsen)
1906 -1911   alle genvalgte
1912   uddeler Kr. Rasmussen, revisor (i.s.f. J. M. Jensen)
1913   Marius Hald (i.s.f. P. Laursen), Johanne Laursen, Oustrup (i.s.f. - ?)
1914   P. Fogh (i.s.f. lærer Andersen)
1915 - 1919   alle genvalgte
1920   J. Mogensen revisor (i.s.f. uddeleren)
1921   M. Madsen Ø. Alling Kær (i.s.f. Johanne Laursen)
1922   genvalg
1923   Ejnar Jakobsen (i.s.f. M. Hald), Rasmus Møller (i.s.f. Mads Madsen)
          Kr. Nielsen V. Alling, revisor (i.s.f. Jens Mogensen)
1924   snedker M. Andersen, form. (i.s.f. P. Andersen), Rasmus Jensen, Rævebro (i.s.f. Andersen)
1925 - 1926   genvalg
1927   Johannes Fogh, revisor (i.s.f. Birk)
1928   mejerist Buhl, revisor (i.s.f. ?)
1929   Niels Jensen V. Alling, Jens Simonsen Ø. Alling
1930   Chr. Hald, V. Alling
1931 - 1934   genvalg
1935   Marius Nielsen
1936   Jørgen Rasmussen (i.s.f. Rasmus M. Haarup)
1937   genvalg
1938   R. Rasmussen, Allinggården
1939   Th. Nielsen, Ø. Alling, Jens Sørensen, Ringgården
1940   Martinus Kristensen Ø. Alling
1941   Søren P. Sørensen Ø. Alling
1942   Marius Jakobsen
1943   Ejnar Jakobsen
1944   Marius Hansen Oustrup, Jens Andersen, revisor
1945   Martin Madsen Ø. Alling, revisor
1946   Johannes Christensen, Ring
1947   genvalg
1948   Anne Christensen, Ring