Skolerne i Øster Alling - Vester Alling Kommune

Lidt skolehistorie og dens betydning og indflydelse på udviklingen eller afviklingen af det tidligere Øster og Vester Alling kommunes skolevæsen.

Opbygningen af en fælles folkeskole er resultat af næsten hundrede års politisk strid - med afgørende fikspunkter i 1903, 1958, 1975 og 1993. Hele vejen igennem er udviklingen båret af to forestillinger, der ikke bare handler om undervisning og pædagogik, men om selve skolens rolle i samfundet: Den fælles skole skal sikre lige muligheder, uden tidlig sortering efter evner, interesser eller forældrenes pengepung. Det vil sige at bygge bro mellem samfundsklasserne og lære børn at arbejde sammen med nogle, der er anderledes end en selv.

Almenskoleloven af 1903

Almenskoleloven betød, at kommunerne kunne oprette mellemskoler fra 6. til 9. skoleår, og hermed etableredes for første gang en bro mellem folkeskolen og de højere uddannelser. Dygtige elever i folkeskolen kunne efter 5.klasse fortsætte i mellemskolen og derfra enten i realklassen eller gymnasiet. Reformen skabte således et sammenhængende skolesystem, der rakte fra l.klasse til studentereksamen og var et tilbud til alle samfundsklassers børn.

Skolereformen af 1958
Efter 2.verdenskrig voksede presset for at tage de næste skridt. Der var stigende kritik af den tidlige deling, hvor de dygtige elever efter 5.klasse blev skilt ud og fortsatte i eksamensmellemskolen.

I 1958 tog Danmark det første store skridt frem mod enhedsskolen. Spørgsmålet om enhedsskole eller ej blev lagt ud til kommuner, lærere og forældre. Skolerne kunne lokalt udsætte delingen til efter 7.klasse, hvis der var stemning for det.

Skolereformerne i 1975 og 1993

Uddannelsessystemet var ekspanderet kraftigt i løbet af 1960erne, og det blev almindeligt, at klasserne forblev udelte til efter 7. klasse. I 1972 var undervisningspligten forlænget fra syv til ni år, og i 1975 vedtog Folketinget så den nye lov om enhedsskolen, der banede vej for den 9-årige enhedsskole.

I 1993 vedtog Folketinget så den skolestruktur, der gælder i dag: 9 års udelt skole, men med undervisningsdifferentiering.

Indtil 1958 var skolerne i Øster Alling - Vester Alling Kommune landsbyordnede. Landsbyordnede skoler var skoler, der ikke var årgangsdelte, men derimod aldersdelte og i de fleste tilfælde i "Lille klasse" for elever op til 10 år, og "Store klasse" for de større elever. Kommunens skolevæsen bestod af de tre selvstændige skoler, nemlig Ring skole, Vester Alling skole og Øster Alling skole, med hver to klassetrin der blev undervist af de ansatte enelærere. Skulle man derud over have en videregående skoleundervisning, foregik det som regel på de private realskoler i Allingåbro eller Ryomgård.

I 1954 blev der dog ved Øster Alling skole efter lærer Th. Nielsens død ansat lærer Jens Sønderkær som førstelærer og kort tid efter yderligere ansat forskolelærerinde Rigmor Nielsen.

Med skoleloven af 1958 blev der afsagt dødsdom over denne skoleform. Fremover skulle skolerne være årgangsdelte 1. - 7. klasse. Det betød, at der skulle ske ret så store ændringer i skoleforholdene i kommunen.

De første planer, der var besluttet, gik ud på, at man ville samle kommunens tre skoler i Øster Alling og så her udbygge skolen, så den kunne opfylde de nye krav.

Den proces blev sat i gang ved at der fra august 1959 blev ansat tre nye lærere ved Øster Alling skole, nemlig lærerinde Gerda Opstrup og lærerparret Lisbet og Viggo Kristiansen. Ved Ring skole var tidligere på året daværende enelærer Kjær afgået ved døden.
Skolen i Øster Alling kunne dog ikke fra starten rumme alle kommunens børn på en gang og under samme tag. Man havde derfor besluttet midlertidigt at indrette sig på den måde, at de to yngste klasser blev undervist i Ring skole af forskolelærerinde (Rigmor Nielsen), 3. klasse blev undervist i Vester Alling skole af daværende enelærer (Vilhelm Christensen).
Vilhelm Christensen gik på pension i 1960, og nogle få år derefter blev undervisningen her varetaget af skiftende løsere ansatte vikarer, der samtidig var under uddannelse fra Aarhus Aftenseminarium.
De ældste elever på 4 klasser blev så undervist i Øster Alling af de 4 lærere (Jens Sønderkær, Viggo Kristiansen, Lisbeth Kristiansen og Gerda Opstrup). Gerda Opstrup var dog kun i lærerstillingen i godt et år idet hun da sammen med sin mand efter afslutning af militærtjeneste fik ny stilling i Klovborg. Hendes stilling blev efterfølgende varetaget af skiftende lærerstuderende fra Aarhus Aftenseminarium. Den seneste vikar, Erik Hedegaard Nielsen, fik dog efter færdiguddannelsen fast ansættelse.

Der var dog det problem, at skolebygningen i Øster Alling kun på det tidspunkt rummede to klasselokaler, men det blev løst ved at der i stuehuset til en nedlagt landbrugsejendom i byen ret tæt på skolen blev indrettet de to manglende klasseværelser.

Den planlagte udbygning af Øster Alling skole gik dog usædvanlig trægt ja nærmest helt i stå, idet skoledirektionen i daværende Randers amt kort meddelte at byggeplanerne fra Øster Alling hele tiden ville blive lagt nederst i bunken af byggetilladelser. Udsigten til en selvstændig 7-klasset skole i Øster Alling blev derfor meget usikker og på sigt naturligvis heller ikke holdbar.

En konsekvens af disse forhold og tanker om at danne større kommuner blev derfor årsag til at det daværende sogneråd gik i gang med at undersøge mulighederne for en sammenlægning med en af nabokommunerne (her var mulighederne mod Skørring eller Auning).

I første halvdel af 60-erne var der da indledt forhandlinger om en kommunesammenlægning med Fausing - Auning Kommune. Disse forhandlinger resulterede i dannelsen af Gammel Estrup Kommune i 1966. En del af disse forhandlinger drejede sig naturligvis om den fremtidige skoleordning.

Allerede i 1965 tog man de første skridt til løsningen af skolespørgsmålet: - Skolerne i Ring og Vester Alling blev nedlagt og eleverne overflyttet til Øster Alling. - 6. og 7. klasserne fra hele Øster Alling - Vester Alling Kommune blev overført til Auning skole sammen med Viggo Kristiansen.

- Lisbeth Kristiansen trådte i 1966 ud af sin lærerstilling men blev igen tre år senere fast ansat på Auning Skole. - Rigmor Nielsen blev overført til Øster Alling skole.

Man var på dette tidspunkt klar over, at der fra 1970 ville være en ny kommunesammenlægning, så man besluttede, at også Øster Alling skole skulle nedlægges, og planerne blev "sat på skinner":
- 4. og 5. klasse blev overført til Auning skole samtidig med at lærer Erik Hedegaard Nielsen søgte og fik ansættelse på Bjerregrav skole.
- Tilbage i Øster Alling var nu 1., 2. og 3. klasse med Jens Sønderkær og Rigmor Nielsen, og Øster Alling skole virkede som en del af Auning skole og blev reelt lagt ind under Auning skoles ledelse. - Da den påbegyndte udvidelse af Auning skole blev færdiggjort, blev resten af eleverne fra Øster Alling sammen med forskolelærerinde Rigmor Nielsen overflyttet til Auning skole..
- Jens Sønderkær gik på pension.
- Der etableredes skolebusordning, så alle elever fra det tidligere Øster Alling - Vester Alling Kommune blev transporteret med skolebus.

De tre oprindelige skoler i kommunen blev solgt til privat beboelse.

Skrevet af Viggo Kristiansen, marts 2011