- "mit største ungdomsønske var at komme ud med ”Georg Stage”, men min moder græd over denne tanke, saa den måtte jeg opgive"!
​
Laurs Laursen Salling
"Jeg er født i Ringsø ved Pindstrup for næsten 78 aar siden, og skønt udgået af landmandsslægt, fik jeg hurtigt lyst til søen"
​
L.L.S.1956
Mor
Jensine Madsen 1846-1908
Far
Jacob Laursen Salling 1838-1912
Peter Laura Christen Meta Klara
Laurs' søskende. Han var selv nummer fem.
"Det blev alligevel senere til et halvt aarhundrede paa havet.
Forinden havde jeg dog i vinteren 1903-04 været på Hadsten Højskole og tidligere to aar som soldat, samt arbejdet i kryolitbruddene i Ivigtut paa Grønland, saa helt "grøn" var jeg ikke, da jeg den 25 april 1904, som mellemdæksopvarter paa den store damper "Norge", forlod mit fædreland..."
L.L.S.1956
Disse personer er antagelig karle og gårdmænd fra Ring, Ringsø og Sdr. Kastrup.
Det har været brugt, at husbonden eller faderen kørte sine karle og sønner til sessionen.
Yderst til højre i 3. række står Laurs, og siddende forrest til venstre er det hans far,
Jacob Laursen Salling.
Billedet ca. 1897
Laurs sidder som nr. 3. i forreste række.
14. bat. Mødt 12-4-1898.
I tiden mellem hjemsendelsen, som korporal, til opholdet på højskolen, var Laurs på Grønland hvortil han rejste via København i nov. 1900.
I maj 1902 var han tilbage i Ringsø, som tjenestekarl hos sin far.
Hans bror Christen overtog pladsen, da han i 1903 kom hjem fra et ophold i Australien.
Kryolitbrud i Ivigtut
Laurs arbejdede her i 1½ år fra nov. 1900
Højskolen i Hadsten
Laurs var elev i vinteren 1903-04
SS Norge med Akershus i baggrunden.
Da skibet den 28 april 1904 satte kurs mod New York, var Laurs ombord som opvarter på mellemdækket.
I U.S.A. antog han navnet Louis.
Det var sidste tur for "Norge". Næste tur, som var den 23. juni, endte katastrofalt for skibet, da det stødte på grund på "Helens Rev".
Hele historien om forliset med de mange omkomne kan læses på Wikipedia.
Udsnit af avisartikel 1956:
Efter en kort tid med engelske skibe sejlede jeg de følgende aar som fyrbøder og maskinpasser i dampskibe.
- Dampskibe ?
- Ja, jeg har udelukkende sejlet med dampskibe, der er betydeligt mere udbredte i Amerika end herhjemmme, hvor motorskibene er trængt mere frem.
- Samtidig med min gerning som fyrbøder og maskinpasser læste jeg til maskinmester-eksamen, og de aarlige eksaminer aflagde jeg i mine ferier, og i 1912 tog jeg den afsluttende eksamen i New York og fik ansættelse som maskinmester og dette blev mit virke indtil for fem maaneder siden.
I aarene 1908-19 var jeg ansat under Panama-selskabet..........
Louis' søfartsbog fra 1912, da han fik sin eksamen som maskinmester.
​
Klik på billedet for at se de efterfølgende sider - Pdf
Kære søster!
Jeg sender dig et billede af mit nye hjem. Hendes navn er "New Britan" og er en fragtdamper uden nogen passagerlukafer. Just bag krydset er hvor jeg har mit lukaf, og ret gode er både værelser og føde ombord her.
Med alle de bedste ønsker for jul og nytår fra din broder.
Tak for brev af (og) gruppebillede, jeg har også fået det du sendte ti Panama.
I forsommeren 1923 var Louis på brændsels-olie skole på Philadelphia Marine-værft
I 1939 skrev Louis et langt brev til sin søster. Han var da ombord på skibet "SS President Monroe", på rejse fra Bombay til Aden.
Han fortæller heri blandt andet om forholdene på skibet, hvor der er er sket nogle forandringer. -"Sidste rejse medens vi lå i New York var en af skibets kedler overophedet på grund af uagtsomhed af tredie-mesteren og en af assistenterne. Resultat: afskedigelse af begge da vi ankom til San Francisco. Over-maskinmesteren i S.F., efter konsultering med kaptajnen, og andre, også afskediget anden-mesteren. Jeg stadig ikke kunne få mig selv til at gøre det. Femte-mesteren var afskediget på anbefaling af Maskinmestrenes Fagforening, fordi selv disse realiserede at han var en professionel brygger af ufred. Fjerde-mesteren tog sin egen afsked, da jeg afslog at forfremme ham til tredie-mester, hvilket var nøjagtig, hvad jeg ønskede, han ville gøre. Dette levnede kun to af de forrige assistenter, og kun een af disse var medlem af kliken der voldte mig vanskeligheder. Disse to er nu henholdsvis fjrede og femte mester. Med de nye mænd en normal atmosfære hersker ombord. I sammenligning med de sidste to rejser er livet her nu behageligt. (Formodentlig er de forrige fjerde og femte mester travle i San Francisco med ondskab i en eller anden slags, men hvis de har tabt understøttelsen af Mestrenes Fagforening, kan de ikke gøre mig nogen fortræd, thi de er uden indflydelse i andre pladser.) Det eneste der mangler nu - men det er en vigtig mangel - er at få dette skib opad i brændsels økonomi, så vi ikke skal være haletippen i den henseende. "Van Buren" er stadig nummer een af de syv skibe. Første-mesteren var for nylig skiftet til "Pres. Adam", for at prøve om han kunne bringe hende opad. Første-mesteren på "Pres. Hayes" (han var just forfremmet til første-mester et par måneder efter jeg tog fat i "Pres Monroe") var taget af igen efter een rejse, vistnok fordi brændsels økonomien var utilfredsstillende. Komagniet har en brændsels ingeniør der spreder en masse penge i såkaldte forbedringer i disse skibe, hvilke synes til mig at være misspendte, skibene er jo næsten tyve år gamle, og det er ikke hensigten at holde dem i tjeneste mere end et eller to år, såsom nye skibe er byggede og vil være færdig i den tid. Men i mellemtiden er denne brændsels ekspert almægtig, han kan autorisere udgifter hvadenten nødvendige eller ikke, også han kan afskedige første-mestre. Men hvis ikke sådant hænder, håber jeg at blive her til hun bliver lagt op."
Avisartikel 1956 Breve, licenser og øvrige dokumenter.
Klik på billedet for at se hele artiklen - Pdf
Klik på billedet for at åbne mappen - Pdf
Flere billeder fra Louis Sallings album
I avisartiklen fra 1956 fortæller Louis Salling en hel del om tiden under Anden Verdenskrig.
I mappen Dokumenter ses også de hædersbevisninger han modtog efter sin tjeneste til søs i denne krig.
​
Sidst i artiklen stiller journalisten ham dette spørgsmål:
- Vil de nyde Deres otium herhjemme i Danmark?
- Nej, den 29. november gaar turen atter tilbage til San Francisco, hvor jeg har mine venner og nogle slægtninge, og i Canada har min søster og svoger her i Hadsten, jo en søn og en datter og en svigersøn, saa helt uden forbindelser paa den vestlige halvkugle er jeg da ikke ...."
​
I 1962 skriver han brev til sin søster Klara.
Hans helbred er, ifølge ham selv, nu så dårligt, at han ikke forventer sig meget mere af det. Han giver en lang beskrivelse af hans problemer med vejtrækningen, og hvordan han bedst håndterer det.
Om hvad der skal ske efter hans bortgang skriver han følgende:
"Som du ved, mit legeme bliver brændt og asken sendt til dig. Du vil begrave den ved siden af mine forældre i Øster Alling, og sætte derpå en sten med mit danske navn på den, og engang imellem lægge en lille gren af eviggrønt på min grav som vidne til din erindring af mig, en af den slags, der ikke visner i middagens sol, ej heller dør i nattens mørke.
Og pas på at ingen af vore slægtninge får den ide at organisere en større sammenkomst i anledning af min begravelse. Søren Salling, der passer vore familiegravsted burde inviteres, hvem ellers, foruden dig og Peter? Ida, Hedvig Maren. Hvad synes du?"
Laurs' gravsten på Øster Alling kirkegård.
I det lille felt nederst har hæderstegnet "Victoria-korset" siddet, det blev senere pillet af og anbragt i skibet inde i kirken, et skib som en slægtning til Laurs bekostede, og som blev udført i samarbejde med fisker Chr. Lund i Tvede, Nationalmuseet og Marinemuseet. Skibet er en model af den gamle bark "Klara".
Laurs (Louis) er en af de få danskere, som har modtaget Victoria-korset, som er den højeste britiske tapperhedsorden, der tildeles udelukkende for afgørende indstats i aktiv krigstjeneste. Louis fik den som dansker i amerikansk krigstjeneste af den engelske dronning.