Øster Alling Forsamlingshus
Denne matrikel og den tilstødende matr. 29 kaldtes indil de blev bebygget for "Plantelandet". Det var ejet af bymændene. Nr. 29 blev bebygget allerede i 1867.
Omkring samme tid, blomstrede andelsbevægelsen og folkeoplysningen og dermed dannelsen af bl. a. foredragsforeninger og skytteforeninger, som siden blev til gymnastik- og idrætsforeninger.
Til disse foreninger var der brug for en ramme; et sted hvor man kunne holde møder, høre foredrag og lave gymnastik.
Hidtil havde skolerne lagt lokaler til den folkelige aktivitet, men nogle ret stramme regler satte visse grænser for mødernes indhold, afviklig og varighed. Derfor gik man sammen sognevis for at finansere og opføre sit eget forsamlingshus.
I årene 1870-1900 blev der opført omkring 1600 af disse huse i Danmark.
Øster Alling fik sit samlingshus i 1888.
På første side i forhandlingsprotokollen står følgende at læse:
"Det har ved mange Lejligheder vist sig, at vi her i Kommunen mangler et Hus hvor vi kan gaa sammen for at tale om en og anden Sag. Ved en Samling af Østeralling Mænd i gaar blev det derfor vedtaget, at vi allerede i Foraaret vil bygge et Forsamlingshus som saa kunne benyttes til alt fornødent, nemlig Foreningsmøder, Afholdsmøder, om Skøttesagen, de saakaldte Legestuer, og det mere. Renten af Byggesummen kan ikke beløbe mere end hvad vi plejer at give aarlig alene til ....gestimer.
Bygningssummen menes at skulle laanes paa Actier og tilbagebetales omkring ved 10 Aar. Ved Mødet blev tegnet 800 Kr. men der behøves i alt 1600 Kr."
I Formålsparagrafferne stod under punkt 1 bl.a.:
"Formaalet er i Forsamlingshuset at afgive Plads til afholdelse af offentlige og private Møder, gymnastiske Øvelser, Afholdsmøder, Legestuer, dog kun for Østeralling Sogn og navnlig naar der kommer Folk fra Herregaade. Andre Forsamlinger kan ogsaa afholdes deri, men der maa da haves Tilladelse dertil af Bestyrelsen, der paaser Orden og bestemmer om der skal betales Leje"
Udover de almindelige udskiftninger i bestyrelsen fortæller protokollen noget om forbedringer og istandsættelser, om rengøring, om husets brug og betaling herfor.
Hvad angår brugen af spiritus, er dette emne til debat med jævne mellemrum. Som i dec. 1888, hvor der skrives:
"I Stedet for de saakaldte Legestuer afholdes der Baller eller sluttede Selskaber, som ledes af to Mænd fra Bestyrelsen og hvortil enhver der har tegnet sig, betaler et Kontingent som kan dække Musik, Belysning og Rengøring.
Det sker helst, at der slet ikke bruges Spiritus ved disse Selskaber og der maa paa ingen Maade forbruges mere end højst 2 Potter Brændevin og Forsamlingen skal ophøre præcis Kl. 3. Meningen er selvfølgelig - at der ikke maa bruges noget som helst spirituøse Drikke udover de 2 Potter Brændevin"
Som før nævnt var man på vagt overfor "folk fra Herregårdene". En anden gruppe, som heller ikke var velsete i huset var folk der "kunne udsættes at ville modarbejde den evangeliske luterske lære". Disse folk får kun huset til møde med tilladelse fra hele den samlede bestyrelse. Det var i 1899 og i 1908 hedder det: "Ungdomsforeningen naar den omfatter andre Medlemmer end Pastoratets Ungdom kan ikke faa Samlingshuset til Bal eller Legestue, dog kan Børn, som tjener i andre Sogne tages med, naar deres Forældre bor her i Kommunen."
Allerede 4 år efter byggeriet måtte huset have en større renovering. Der blev indsat to jernbjælker midt over salen, for at væggene ikke skulle skride mere ud til siden, end de allerede var. Året efter måtte gulvet istandsættes, og 5 år senere lægges der et helt nyt gulv. I 1916 får huset elektrisk lys. Der fyres i kakkelovn og dertil blev i 1917 indkøbt 4000 stk. tørv.
39 år gammel trænger forsamlingshuset virkelig til renovering og efter flere forhandlinger ender det med, at der bygges et helt nyt hus, som står færdigt i september 1927. fortsætter længere nede
model lavet på "SketcUp"
Klik på billedet for fuld størrelse
Fem store forbedringer på Forsamlingshuset
1927 - 1963 - 1972 - 1978 - 1997
En vandrehistorie fortæller, at man holdt en sidste fest i det gamle hus og sluttede festen af med at rive det ned.
Arbejdet blev udliciteret, hvorved murerarbejdet gik til murer Pedersen fra Auning for 1626 kr. Tømmerarbejdet gik til L. N. Hansen, Fløjstrup for 652 kr. Snedkerarbejdet blev overladt til snedker I. Glerup for 540 kr.
Ligesom i det gamle forsamlingshus fik det nye sin indgang fra gaden, men nu blot i østenden mod før i den vestlige ende.
Priser for udlejningen blev herefter fastsat som følger: Ungdomsforeningen og Afholdsforeningen: 4 kr. for den lille sal med ret til en times brug af den store sal. Idrætsforeningen betaler fra november til juni i alt 100 kr. Leje af huset til baller: 25 kr. Udlejning af inventar: Borde: 50 øre pr. stk. Bænke 25 øre. Vandkedel 50 øre og Kaffemaskine 1 kr.
Ifølge politireglerne skal der være en vært for forsamlingshuset. I 1940 var det Sørine Svenningsen, som havde denne bestilling til en løn af 100 kr. om året.
I 1943 var lønnen 300 kr.
I 2. verdenskrig's allersidste måneder måtte man overlade forsamlingshuset til den tyske værnemagt til brug ved indkvartering af flygtninge. Dette gik hårdt ud over huset og en større istandsættelse blev påkrævet. Hertil kunne der søges om erstatning, hvilket man gør i 1946. Overslag over de nødvendige reperationer lød på 1122 kr. foruden et beløb på 331 kr. for arbejde, som allerede var udført. Man nåede december 1947 før erstatningsbeløbet kunne indgå i kassen. Det blev på kun 444,16 kr, hvoraf Idrætsfoereningens andel udgjorde 25 kr.
Protokollen fortæller videre om mange små og store beslutninger om dette og hint. Således blev toiletterne på loftet udskiftet og frostsikret.
I forbindelse med regulering af gaden blev det nødvendigt at lægge fliser fra fortovskanten ind til huset.
Der blev opsat ventilator og lagt nyt gulv i den store sal.
1955 tillades der brug af spiritus ved private fester, men kun efter tilladelse fra den siddende bestyrelse og kun til aktionærer.
Efter en mislykket installation af et gasfyret varmeanlæg, hvor kakkelovne og komfur igen må tages i brug, ender det sidst i 1950erne med at huset får et oliekalorifere
1960 er huset blevet for trangt, og der planlægges en udvidelse mod nord. Hertil købes en 5 m bred strimmel jord langs huset af naboerne Anna og Kristian Wittrup.
Nybygningen kommer i 1963 og rummer køkken og bar samt i kælderen viktualierum med nedgang fra køkkenet og toiletter med nedgang fra entreen.
12 år senere i 1972 kræves der endnu mere plads og på den resterende del af den tilkøbte jord bygges den "lille sal". Der er fuld kælder under lokalet med adgang via en lem i gulvet.
1976 kommer der varmt vand i hanerne i køkken og toiletrum.
Endnu en udvidelse bliver påkrævet og i 1978 bygges der vindfang på østgavlen, og indgangen flyttes hertil.
1985 bliver alle kælderrummene forbundet og dermed kan nedgangen fra køkkenet sløjfes.
1987 besluttes det, at huset skal have nye vinduer. Der installeres oliefyr, og af større indkøb skal nævnes nyt el-komfur, kaffebrygger og opvaskemaskine. Derudover er der løbende fornyelse af inventaret.
1995 har huset nået en alder, hvor en grundig skønhedsbehandling er påkrævet og en "5-års-plan" bliver sat i værk. Første punkt omfatter den store sal, andet punkt forgang og vindfang og tredie og største punkt en total renovering af køkkenregionerne.
I marts 1997 indvies et splinternyt fuldt moderniseret og meget funktionelt køkken, en forgang i glade farver med nyt loft og med en rødstensmur omkring kældernedgangen samt en nymalet sal, adskilt fra den lille sal med en moderne foldedør og med et gulv der er som nyt igen,
Som fjerde og femte punkt fornyes borde og stole og der monteres lyddæmpende måtter i loftet.
- Nytårsaften 1999 blev der holdt en stor borgerfest i et forsamlingshus, der nok var i sit fineste skrud, men som til stadighed vil kræve store og små forbedringer for at holde sig "på toppen".
Det, som var et af hovedformålene med samlingshusene, gymnastikken, optager stadig huset en stor del af ugens dage i vinterhalvåret, så bygningen på matr. nr. 31, Forsamlingshuset, er endnu, efter mere end 100 års forløb, en meget vigtig del af landsbyen og livet her.